Legendarisk tidligere bykonge er gået bort

Den tidligere borgmester på Frederiksberg, John Winther, er gået bort.

John Winther, den tidligere borgmester på Frederiksberg, er gået bort. Det skriver De Konservative på Frederiksberg på partiets Facebook-side.

quote John Winther elskede Frederiksberg. Han var et varmt, vidende og engageret menneske, som gjorde en stor forskel for Frederiksberg.

Frederiksberg Konservative

Han blev 82 år gammel.

"Vi har med stor sorg modtaget meddelelsen om, at vores tidligere borgmester - den legendariske John Winther - er gået bort", skriver partiet på sin Facebook-profil.

John Winther var konservativ borgmester på Frederiksberg i 23 år og stoppede sit hverv i 2001 som 65-årig. Udover at være borgmester sad han også i Folketinget af to omgange i 70'erne. Derudover var den tidligere borgmester på sine ældre dage medlem af Frederiksberg Kommunes ældreråd.

"John Winther elskede Frederiksberg. Han var et varmt, vidende og engageret menneske, som gjorde en stor forskel for Frederiksberg. Han formede og fremelskede det Frederiksberg, vi holder af idag. Æret være John Winthers minde, og vores kondolence til hele familien", skriver De Konservative på Frederiksberg.

Han blev Frederiksbergs femte borgmester i kommunens historie, da han trådte til i 1978. I sin tid som borgmester så han det som sin vigtigste opgave at bevare kommunens selvstændighed:

- Frederiksberg er en god størrelse for en by - og det har været vigtigt for mig at bevare dens provinsielle charme. Her kender vi hinanden og har god kontakt med borgerne. Og så er jeg stolt af den gennemgribende udbygning og byfornyelse, vi har foretaget i min tid. I dag stiger børnetallet i kommunen, fordi unge mennesker gerne vil bo her, sagde John Winther til Berlingske i 2000, da han gik af som borgmester.

Mads Lebech overtog borgmesterhvervet efter John Winther og sad på posten indtil 2009, hvor den nuværende borgmester Jørgen Glenthøj fik borgmesterkæden på.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

luftfoto-hampelandskolen

Gale tal bag skolelukning: To borgere tvinger kommune tilbage til regnemaskinen

ole bjørstorp

Vraget borgmester kan skabe sensationen med nyt parti, vurderer kommentator

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere