Kommuner frygter forurenet drikkevand: Regioner skal have flere penge

I Region Hovedstaden er der 500 forurenede grunde, hvor forureningen truer med at ramme grundvandet. Det er dem, regionen i første omgang prioriterer at oprense. For at regionen skal nå bredere ud, mener Fredensborgs borgmester, at de bør have flere penge.

Fredensborgs borgmester vil have staten til at sende flere penge til regionerne. Han mener nemlig, at mange flere forurenede grunde bør renses op. Foto: Martin Kiil

Det er en helt almindelig dagligdagsting, at en offentlig myndighed beder om flere penge til sig selv.

Det sker til gengæld ikke særlig tit, at en kommunal borgmester sender et brev til en minister, hvor han beder om flere penge til nogen andre. Men det er altså, hvad Fredensborgs borgmester for nylig gjorde.

Der er nemlig så mange jordforureninger i Region Hovedstaden, at regionen simpelthen må lade mange forurenede grunde ligge beskidte hen i årtier.

Læs også Region Hovedstaden frygter at vores drikkevand bliver forurenet

Det er uholdbart både for borgere og for miljøet, mener Fredensborgs borgmester, der derfor for nylig anmodede miljøminister Lea Wermelin om at sende flere penge til regionernes arbejde med at oprense forurenede grunde.

- Jeg sendte brevet, fordi vi har mærket det på vores egen krop her i Fredensborg, at der er for få midler til den her opgave. Og hvis vi skal i gang med det her, og det synes jeg, at vi skal, altså vi skal rydde op, så skal der flere midler til, siger den socialdemokratiske borgmester i Fredensborg Thomas Lykke Pedersen til TV 2 Lorry.

- Det er jo vigtigt på den lange bane i forhold til vores drikkevandsressourcer. Det er meget afgørende, at vi har rent jord i Danmark, siger Thomas Lykke Pedersen.

Region Hovedstaden er selv i dag ude og advare om, at det kan få alvorlige følge for grundvandet i regionen, hvis der som ventet bliver lavet om på regionens mulighed for selv at prioritere midlerne til oprensning af jordforurening.

Naboens ulovlige olielæk stavnsbinder husejere

Det er særligt en sag, der har fået borgmester Thomas Lykke Pedersen til at reagere.

For ni år siden sprang en villaejers ulovlige olietank læk i Humlebæk, og der fossede op mod 15.000 liter olie ud i jorden hos de fire nærmeste naboer.

Det er skide irriterende, for at sige det lige ud, at vi ikke får noget hjælp

Preben Nielsen, husejer

Siden da har regionen lavet en masse undersøgelser, men der er ikke blevet ryddet op.

Fordi der heller ikke er en akut risiko for at det rammer grundvandet, så har boligejerne fået at vide, at sagen er lukket, og at der ikke vil blive renset op i de næste mange årtier.

- I starten der var det meget deprimerende. Vi brugte meget tid på det oppe i vores hoveder, og de planer vi havde om at flytte før forureningen skete, dem måtte vi droppe. For der er jo ingen der vil købe et hus hvor grunden er forurenet, siger Preben Nielsen, der bor direkte op ad huset med den ulovlige olietank.

Preben Nielsen har i ni år følt sig stavnsbundet til familiens hus i Humlebæk. For han tror ikke, at nogen vil købe huset, når grunden er kraftigt forurenet med olie fra naboens ulovlige olietank. Foto: Martin Kiil

Det var Preben Nielsen der opdagede lækket, da det pludselig begyndte at lugte rigtig fælt i familiens badeværelse. Det var oliedufte, der siden hen er forsvundet, men olien ligger altså stadig under både hus og have.

- Det er skide irriterende, for at sige det lige ud, at vi ikke får noget hjælp. Fordi naboens olietank var ulovlig, så er der heller ingen forsikring til at dække det. Det er da ikke fair, at vi bliver stavnsbundet, når det ikke engang var vores tank. Vi føler os virkelig uretfærdig behandlet, siger Preben Nielsen.

Kommunalchefer vil også give regionerne flere penge

Selvom opråbet fra Fredensborgs borgmester er usædvanligt, så er det faktisk ikke enestående.

For næstformanden for alle landets kommunaltekniske chefer, Thomas Barfoed, har ad flere omgange plæderet for, at regionerne burde få flere penge til at rense op efter fortidens synder.

- Givet det forhold at der er rigtig mange forurenede grunde, og givet det forhold at vi har en dagsorden om at undgå forurening, og givet det forhold at vi er enormt optaget af vores drikkevand, så betyder det altså samlet set, at der skal flere penge til det her område, siger Thomas Barfoed, der er næstformand i KTC, Kommunalteknisk chefforening.

Hvis vi siger der er en halv milliard i dag, det er sådan i runde tal, det der er i dag, så er en fordobling ikke meget, jeg taler nok snarere om et væsentligt større beløb

Thomas Barfoed, Kommunalteknisk chefforening

Region Hovedstaden får hvert år omkring 140 millioner kroner til at bekæmpe jordforurening. På landsplan er beløbet godt tre gange så stort. Men det mener de kommunale fagfolk altså, er alt for lidt.

- Hvis vi siger der er en halv milliard i dag, det er sådan i runde tal, det der er i dag, så er en fordobling ikke meget, jeg taler nok snarere om et væsentligt større beløb end det der er, siger Thomas Barfoed.

Der er sat strøm til jorden i Værløse. I alt 13.000 tons jord skal på den måde opvarmes til 100 grader, så giften i jorden kan fordampe. Men det er dyrt, og der er mange lignende forureninget, der truer med at ramme grundvandet Foto: Martin Kiil

Regeringen vil ikke love flere penge

Regeringen siger, at den prioriterer oprensning af fortidens forureninger højt. Hvad det konkret betyder, er dog svært at få svar på.

- Vi vil gerne lave fundamentet for, og sætte økonomi bag, at der bliver ryddet op, så vi kommer i gang og så der er en plan, siger socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.

Hun siger, at der er en undersøgelse på vej, der skal skitsere hvilke typer forureninger der findes, og hvordan de kan blive ryddet op i. Men hun vil ikke love, at der dermed også kommer flere penge til selve oprydningen.

- Det ved jeg ikke, om der gør. Men jeg ved, at vi afsætter penge til den undersøgelsesopgave, som skal vise os hvad vi kan gøre, hvor hurtigt vi kan gøre det, og hvad det vil koste, siger Mette Gjerskov.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik