Hovedstaden fuld af ulovlige valgplakater: "Vi fjerner 4-5000 ved hvert valg"

Traditionen tro er det danske land iklædt et hav af valgplakater i forbindelse med folketingsvalget. Men flere af dem hænger ulovligt, og det har undret flere af vores læsere.


De hænger her, der og alle vegne - valgplakaterne. 

Folketingsvalget har medbragt højsæson for plakater, og flere af vores læsere har derfor skrevet ind til os, fordi de oplever, at mange af valgplakaterne hænger ulovligt. 

En af dem er Bjarne fra Nørrebro.

- Der står jo klart og tydeligt i loven, hvor højt plakaterne skal hænge. Derfor undrer det mig, at de mange steder nærmest hænger helt ned til jorden, siger Bjarne fra Nørrebro. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Bjarne fra Nørrebro er træt af valgplakater, der ikke er hængt op efter bogen.
Bjarne fra Nørrebro er træt af valgplakater, der ikke er hængt op efter bogen.
Foto: TV 2 Lorry

117 henvendelser fra kommunens borgere

Noget tyder på, at det ikke kun er Bjarne fra Nørrebro, som har lagt mærke til de mange lavt hængende valgplakater. 

For ifølge Jakob Hjuler Tamsmark, som er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, har kommunen allerede modtaget mange henvendelser om ulovligt ophængte valgplakater. 

- Vi har rigtig travlt i de her dage. Vi har fået 117 henvendelser gennem vores 'Giv-Et-Praj'-app, siger han.

Følg med på Spørg Os-siden


  • Stem på ugens spørgsmål


  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk


De 117 borger-henvendelser dækker langt fra alle de plakater, kommunen tager ned i løbet af en valgkamp. De nedtager nemlig også selv de ulovligt ophængte plakater, de får øje på. 

Og det plejer at være en hel del. 

- Ved store valg, som det her, så tager vi typisk mellem fire og fem tusinde plakater ned, siger Jakob Hjuler Tamsmark. 

Uklippede strips, der hænger ud over fortovet er også kilde til megen frustration blandt fodgængere.
Uklippede strips, der hænger ud over fortovet er også kilde til megen frustration blandt fodgængere.
Foto: TV 2 Lorry

Lad kommunen pille dem ned

Det er ikke uden grund, at kommunen bruger tid på at pille de plakater ned, som hænger ulovligt. 

- Der hvor valgplakaterne hænger trafikfarligt, altså hvor borgere kan risikere at cykle ind i dem, eller de kan risikere at falde ned i hovedet på andre trafikanter, der tager vi dem simpelthen ned, siger Jakob Hjuler Tamsmark.

Selvom det kan virke ret så ligetil at hive sådan en valgplakat ned, så bør man, hvis man fristes til at tage sagen i egen hånd, tænke sig om en ekstra gang.

- Det er privat ejendom, også selvom de hænger ude i det offentlige byrum. Men man kan give kommunen et praj, eller man kan hive fat i den enkelte kandidat, siger Jakob hjuler Tamsmark.

Se mere i videoen herunder:

Valgplakaterne præger i den grad gadebilledet lige nu. Men mange hænger faktisk ulovligt og kan være til stor gene for både trafiksikkerheden og borgerne.






_

_

Seneste Spørg Os artikler