Finanslovsstøtte til lokal mølle: Nu kan den renoveres

En halv mio. på finansloven betyder, at møllen i Ølstykke kan restaureres.

Skenkelsø Mølle blev bygget i 1891. I 1972 købte den daværende Ølstykke Kommune møllen med henblik på at bevare den, og i dag regnes den for en af de vigtige attraktioner, hvis man besøger kommunen, der i mellemtiden er blevet til Egedal Kommune.

Og nu har møllen fået et statsligt skulderklap - den er på finansloven for 2019. Det udløser en halv million kroner, som er øremærket til restaurering og formidling. Møllen fungerer som et museum, hvor besøgende kan deltage i forskellige aktiviteter og få et indtryk af livet, som det formede sig tidligere. 

Dels er der selve møllen, som er helt intakt og funktionsdygtig - og så har museet som formål at indsamle, registrere, bevare, forske og formidle, for herved at sikre og belyse Egedals kulturhistorie, som det hedder på museets hjemmeside.

Og de statslige penge vækker stolthed hos formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, Charlotte Haagendrup.

-Jeg ved, hvor meget der keres om møllen og, hvor stort et arbejde vores mange frivillige lægger i netop renovering og formidling af møllernes historie. Det er helt essentielt, at vi bliver ved med at bevare Skenkelsø Mølle og de andre møller i kommunen og skaber meningsfulde aktiviteter omkring dem, siger hun i en pressemeddelelse fra kommunen.

Skenkelsø Møller er en tidstypisk mølle og en vigtig kulturinstitution, der har stor betydning lokalt såvel som nationalt. Vindmøllen fortæller blandt andet historien om, hvordan landbosamfundet fungerede og, hvorfor Danmark i dag har en stærk position på verdensplan inden for grøn og bæredygtig vindmølleteknologi.

Det er et  møllelaug, der står for arbejdet med at vedligeholde den gamle mølle.

- Hvis en mølle ikke er i brug, og maskineriet står stille, så forfalder den hurtigt. Det gælder uanset, hvor godt møllen er sat i stand. Og møllen tiltrækker i dag også innovative entusiaster, som dyrker de gamle kornsorter og forarbejdningsteknikker fortæller arkiv- og museumsleder i Egedal kommune, Rolf Kjær-Hansen.

Ifølge Egedal Kommune skal nogle af finanslovspengene bruges på at renovere møllens tag, mens resten skal bruges til formidling af møllen og dens historie.

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

20170721-141559-3-1920x1281we.jpg

Populær musik-festival tror på strandfest og præsenterer nye navne

Ishøj Teater

Nedslidt børneteater får kæmpe milliondonation

170147861_279410660351033_3464693766962714159_n

To magnetfiskere gør opsigtsvækkende fund fra 1943

De Ukendte Danmarksmestre_ Motocross

playLaura er danmarksmester i motocross - nu forbereder hun sig på næste svære skridt

Egedal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere