Mens borgere i Sønderborg og Randers Kommune i gennemsnit er i kontakt med egen læge mellem syv og otte gange om året, gælder det kun mellem fem og seks gange for personer i Storkøbenhavn.
Det viser en analyse fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, skriver Ritzau.
I nogle områder vil man kontakte lægen hurtigere end i andre områder. Nogle vælger at afvente for at se om det går væk, så de først efter nogle dage kontakter lægen.
Kommunerne Dragør, Gentofte, Frederiksberg, Glostrup, Lyngby-Taarbæk og København er bundskraberne i undersøgelsen.
- Der kan være mange årsager til, at der ses en stor forskel, siger Annette Kjær Ersbøll, som er professor ved Statens Institut for Folkesundhed og en af forskerne bag rapporten, til Ritzau.
Hun peger på, at der kan være forskel på, hvor langt den enkelte borger har til lægen, og om det er nemt at få en tid.
- Der er også forskel kommunerne imellem på, hvor mange borgere der har forskellige sygdomme. Vi ved for eksempel, at hjerte-kar-sygdomme varierer geografisk, siger Annette Kjær Ersbøll.
Så ofte går folk til lægen
I Lolland-Falsters Kommune og i den nordvestlige del af Jylland er der for eksempel oftere tilfælde af blodprop i hjertet.
- Der kan også være kulturelle forskelle i borgernes tærskel for at kontakte lægen.
- I nogle områder vil man kontakte lægen hurtigere end i andre områder. Nogle vælger at afvente for at se om det går væk, så de først efter nogle dage kontakter lægen, siger Annette Kjær Ersbøll.
Det er særligt nordjyderne, der ikke er så hurtige til at gå til lægen som andre.
Antallet af speciallæger kan også have betydning for tallene. Er der mange øre-, øjenlæger eller gynækologer, kan det bringe tallet ned, da lægen kan henvise patienten videre.
Her går danskerne mest og mindst til lægen: