Fredag eftermiddag er et område på Nordstrandskolen i Dragør blevet afspærret af politiet.
På billeder fra stedet kan man se, at både politiets teknikere, hundepatrulje, flere politibiler og en politimotorcykel er til stede ved skolen.
TV 2 Lorry har været i kontakt med Københavns Politi, som dog er fåmælte med oplysninger om sagen.
- Jeg kan bekræfte, at politiet er til stede derude, lyder det fra Københavns Politis vagtchef, Henrik Stormer.
Han kan dog ikke oplyse, hvad baggrunden for politiopbuddet skyldes.
- Vi har været der siden 14-tiden. Men jeg har ikke yderligere om sagen derude i øjeblikket, siger vagtchefen.
TV 2 Lorry følger sagen