Ung mand skudt af politiet natten til søndag

Den ramte mand er nu indlagt og Den Uafhængige Politiklagemyndighed indleder en nærmere undersøgelse af forløbet.

Hjemmeværnet vogter søndag ved politiets afspærring ved en gård i Dragør, hvor skudhændelsen må formodes at have fundet sted. Foto: www.presse-fotos.dk

Politiet skød lørdag aften en yngre mand i Dragør. Sagen efterforskes nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Foto: Presse-fotos.dk

Foto: www.presse-fotos.dk

1 af 3

En ung mand er blevet såret af skud af politiet i Dragør natten til søndag, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Københavns Politi indrapporterede episoden til politiklagemyndigheden klokken 02.23.

Manden er indlagt på sygehus, og de pårørende er blevet underrettet, oplyser DUP.

I Københavns Politi afviser en vagtchef at udtale sig, da sagen nu efterforskes af DUP.

Det er fast praksis, at den uafhængige myndighed rykker ud og foretager efterforskning, når en borger er kommet alvorligt til skade eller er død i mødet med politiet.

Læs også 50.000 biler skal finde ny rute: Trafikeret bro lukkes

I Dragør blev der affyret skud i forbindelse med "en politiforretning", lyder det i en kortfattet pressemeddelelse.

Myndigheden ønsker ikke at oplyse, om den såredes tilstand er alvorlig, om der blev affyret flere skud eller om den unge havde angrebet politiet forinden. Man ønsker heller ikke at frigive andre detaljer.

Der er sat politiafspærring op ved en gård i Dragør, hvor skudhændelsen må formodes at have fundet sted. Foto: www.presse-fotos.dk

Det hedder blot "at en yngre mand i forbindelse med en politiforretning i Dragør blev ramt af skud fra politiet".

- I den her sag har vi vurderet, at det er de oplysninger, vi kan komme ud med på nuværende tidspunkt, siger specialkonsulent Christian Otto til Ritzau søndag formiddag.

I øvrigt oplyser han, at man ikke på nuværende tidspunkt søger vidner.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik