15 meter højt vartegn ramt af svamp: Nu er der godt nyt

Dragørs lodstårn er nu genindviet efter at have været under renovering siden maj.

Det er ikke et godt tegn, når man finder skimmelsvamp i en 15 meter høj trækonstruktion.

Det måtte Dragør Kommune sande, da man sidste år opdagede netop det i konstruktion på Dragørs kendte vartegn Lodstårnet.

Derfor igangsatte man en renovering som begyndte i maj måned i år, og heldigvis stod A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal klar til at betale de cirka 450.000 kroner, renoveringen kostede.

Nu er tårnet så genindviet, og det glæder byens borgmester Helle Barth (Venstre):

- Det er en dejlig dag for Dragør, og der skal lyde en stor tak til A. P. Møller Fonden for at være med til at renovere tårnet, siger hun.

Kort nyt

Det 15 meter høje tårn er vigtigt for byen, fordi det siger noget om egnens identitet, siger Søren Mentz, der er museumsleder for Danmarks Lodsmuseum, der ligger i Dragør:

- Der har været lodseri i byen siden 1680'erne som har hjulpet skibene igennem farvandet herude, så det er jo byens forhistorie, vi står og kigger på, siger han.


Også Louise Paterek, der bor i Dragør Kommune er begejstret for at tårnet på havnen har fået et løft:

- Det har pyntet enormt meget på havnefronten, og det betyder meget for byen, siger hun til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik