Giftige boligblokke skal jævnes med jorden

De 12 ikoniske højhuse ved Brøndby Strand bliver om nogle få år fem boligblokke fattigere. Det er endeligt besluttet, at de skal rives ned.

Der har længe været debat om højhusene i Brøndby Strand Parkerne, men nu har kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune endeligt besluttet, at fem af højhusene skal rives ned.

Kommunalbestyrelsen vedtog ved seneste møde den 18. april et tillæg til en lokalplan, der gør det muligt at rive de fem PCB-inficerede højhuse ned, og det giver mulighed for at gentænke området med de ikoniske højhuse:

- Brøndby Strand får et kæmpe løft. Nu har vi mulighed for at bygge noget nyt og lave en anden struktur i området, som kan hæve områdets kvalitet. Vi sidder lige nu og arbejder på en boligpolitik, hvor vi i slutningen af året vil præsentere, hvordan området kommer til at se ud, og hvilke boliger der kommer, siger Kent Max Magelund, Borgmester i Brøndby, soc.dem.

 

Nye planer for Brøndby Strand

Kent Max Magelund ser frem til at området ved Brøndby Strand endelig får fjernet de sundhedsskadelige boliger på en måde, der både sikrer byfornyelse i området, men samtidig ikke skader de boliger, der skal blive stående:

- Udfordringen her er, at der er andre boliger tæt på. Vi er nødt til at bringe det ned i etaper, så vi regner med at selve nedrivningen kan tage omkring to år, fordi det skal transporteres ned i etaper og køres væk, fordi det er giftigt. Så det kommer til at tage lidt mere tid, end hvis man bare kunne sprænge dem i luften, siger han.

Ifølge Brøndby Kommune er nedrivningen planlagt til maj 2019 og kommer til at tage to år at gennemføre.

Højhusene vil derefter forsvinde bid for bid, således at de forurenede boliger ikke skader de sunde boliger.

Hvad er PCB?

*Rettelse: Borgmester Kent Max Magelund har tidligere oplyst til TV 2 Lorry, at nedrivningen ville begynde "efter sommerferien". Den information er nu blevet ændret til "maj 2019", efter kommunen oplyste TV 2 Lorry om, at nedrivningen allerede er planlagt.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

amdisenogbjørstorp

"Et forsøg på snyd" før drama-valg i S: Samme kreditkort oprettede 33 medlemskaber

20160309-162009-3-1920x1281we

Gentoftes stemmesluger tjekker ud - nu kaster de andre sig over byttet

Hans Toft 2018

Går af efter 28 år som borgmester: ”Han symboliserede det kommunale Konservative”

20180314-173131-5-1920x1281we

Politisk chok i Gentofte: Hans Toft går af til maj

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere