Politi efterforsker muligt brandattentat på corona-testcenter

Københavns Vestegns Politi er tirsdag til stede ved Ballerups coronatestcenter, hvor en mulig ildspåsættelse efterforskes.

Københavns Vestegns Politi har tirsdag morgen modtaget en anmeldelse om et såkaldt "mistænkeligt forhold" på et covid-19-testcenter i Ballerup.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Hændelsen på Energivej i Ballerup formodes at have fundet sted natten til tirsdag, hvor en eller flere gerningsmænd menes at have forsøgt at starte en brand i testcentret.

-  Da personalet møder ind til morgen, opdager de glaskår og sod på jorden og tilkalder politiet, skriver politiet.

Politiet først umiddelbare tanke om et motiv var, at at gerningsmændene måtte være nogen, som er utilfredse med, at der skal testes og vaccineres.
Politiet først umiddelbare tanke om et motiv var, at at gerningsmændene måtte være nogen, som er utilfredse med, at der skal testes og vaccineres.
Foto: Presse-fotos.dk

Ifølge politiet har gerningsmændene forsøgt at sætte ild til testcentret ved at kaste en eller flere flasker med brandbar væske mod testcentret.

- Ilden er angiveligt gået ud af sig selv, uden at antænde noget. Der var ingen personer på området, da hændelsen skete, oplyser politiet.

Politiet tager situationen "meget alvorligt", og de er fortsat til stede ved testcentret i Ballerup.

Region Hovedstadens Akutberedskab oplyser, at testcentret er åbent for personer med tidsbestilling.

Københavns Vestegns Politi arbejder på at kunne melde mere ud senere, skriver de.

Politiet har været til stede ved covid-19-testcentret i Ballerup hele dagen.
Politiet har været til stede ved covid-19-testcentret i Ballerup hele dagen.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik