Personale på testcenter kørt væk i ambulance

To medarbejdere på Testcenter Ballerup måtte i dag køres væk i ambulance, efter de udviste symptomer på kulilte forgiftning.

Testcenter Ballerup måtte torsdag rekvirere ambulancer og akutlæge, efter en række medarbejdere følte ubehag.

Det bekræfter Region Hovedstaden til TV 2 Lorry.

Ifølge Ekstra Bladet skulle der være tale om opkast, hovedpine og kvalme. 

I første omgang var mistanken, at der kunne være tale om kulilteforgiftning, der kunne være sket på grund af os fra udstødningen hos nogle af de biler, hvor passagerer skulle testes. 

- Der var nogle medarbejdere, der følte ubehag, og det tog vi naturligvis meget alvorligt, og vi har efterfølgende undersøgt den mulige årsag, men vi kunne ikke konstatere, at kulilte-niveauet var forhøjet, oplyser Region Hovedstaden til TV 2 Lorry. 

To medarbejdere kørt væk i ambulance

To medarbejdere blev kørt væk i ambulance i forbindelse med episoden, mens en akutlæge tilså enkelte af det resterende testpersonale. 

Region Hovedstaden har efterfølgende valgt at indrette deres drive-in-test i Ballerup anderledes. 

- Vi har nu iværksat en undersøgelse med teknologisk institut, og indtil der er en afklaring, er der etableret et midlertidigt drive-in spor i telte, lyder det fra Region Hovedstaden, der understreger, at de følger sagen tæt. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik