Mand er død efter lejlighedsbrand

En mand har mandag mistet livet efter en lejlighedsbrand i Måløv. En kvinde i lejligheden blev reddet ud.

En mand på omkring 70 år er mandag død af røgforgiftning efter en brand i en lejlighed i Måløv, oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry. 

En kvinde på omkring 54 år befandt sig også i lejligheden. 

Hun blev reddet ud af brandfolk og er nu indlagt til behandling på intensivafdelingen på Rigshospitalet. 

Kvinden og manden er ikke gift, men var venner. De pårørende er underrettet, oplyser politiet. 

Begge blev i første omgang beskrevet som svært tilskadekomne af Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Branden blev opdaget mandag morgen, og politiet blev alarmeret klokken 06.23. Ilden blev dog hurtigt slået ned, og den havde ikke spredt sig til andre lejligheder. 

Det viste sig heller ikke at være nødvendigt at evakuere de øvrige beboere i ejendommen, oplyser vagtchef Morten Steen.

Manden blev givet livreddende førstehjælp, men blev senere erklæret død på stedet. 

Intet tyder på, at branden skulle være påsat, men det vil nærmere undersøgelser endeligt fastslå tirsdag, oplyser vagtchefen til TV 2 Lorry. 

Foto fra ulykkesstedet.
Foto fra ulykkesstedet.
Foto: Steven Knap/Byrd

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik