Den mand, som mandag aften overfaldt digteren Yahya Hassan i København, er tidligere dømt for terror.
Læs også: Yahya Hassan overfaldet.....
Det er kommet frem tirsdag i dommervagten i København, hvor manden er blevet fremstillet i grundlovsforhør.
Her fortalte anklageren, at manden i Højesteret i 2007 blev idømt syv års fængsel for forsøg på terrorisme.
Den 24-årige mand erkender at have slået Yahya Hassan i ansigtet, men nægter sig skyldig i den del af sigtelsen, som angiver, at overfaldet skulle være politisk motiveret.
Den 24-årige mand er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage.