Voldskonsulent blev overfaldet af elever

Et voldsforebyggende kursus i kropssprog og attitude for elever i 8. klasse endte med et overfald på terapeuten, der afholdt kurset, skriver Urban.

Kurset er forbi. Lærer og elever i
8. klasse på Højdevangsskolen på Amager har sagt pænt farvel til
kursusinstruktør Karim Maktabi. Alle har forladt
Børnekulturhuset i Amager Bio, hvor kurset har fundet sted. Alle
på nær tre 15-årige elever med indvandrerbaggrund.»De kommer ind
i rummet og låser døren. Så stiller de sig rundt om mig og
siger: 'Så er du alene. Hvad vil du nu gøre?« fortæller Karim
Maktabi.»De sagde, at de ville give mig bank. Jeg troede først,
det var for sjov, men før jeg vidste af det, tog den ene fat om
mine arme bagfra. Den anden sparkede ud efter mig og forsøgte at
ramme mig i hovedet med bokseslag.«I timerne forinden har
skuespiller, stuntman og kropsterapeut Karim Maktabi afholdt
kurset 'Adfærd og Attituder', som Urban tilfældigvis har fået
lov at overvære samme dag.Kurset begynder med, at Karim Maktabi
kommer ind i hiphop-tøj og spiller smart.»Fuck jer. Er der
nogen, der vil slås,« råber han med stærkt karikeret
indvandrer-accent. En gruppe af klassens drenge buher af ham og
giver ham fingeren.»Lad være med at tale med walla-accent. Det
er falskt,« råber de.Karim Maktabi går hen til de største af dem
og forsøger at hive dem ud på gulvet. De skubber ham væk.»Er du
gal, en jøde,« lyder det fra den ene.Stykke for stykke tager
Karim Maktabi sin udklædning af, indtil han til sidst står
tilbage i et hvidt træningssæt.»Hvor mange af jer kan lægge
jeres attituder og bare være jer,« spørger han med blød stemme.
Herefter bliver eleverne undervist i forskellige kropsøvelser,
der skal gøre dem mere bevidste om deres kropssprog og
attitude.»Hvis man har en truende attitude, ødelægger man det
for alle andre i klassen,« docerer Karim Maktabi.»Det var på liv
og død«Efter kurset taler Urbans journalist med tre unge fra
klassen. Kurset lader ikke til at have gjort det store indtryk
på dem. Alligevel vælger de tre samme elever, at opsøge
underviseren, efter at Urban har forladt stedet. Kampen ender
dog til hans fordel. Karim Maktabi har dyrket Kung Fu i mange
år, og det lykkes ham at ryste de tre drenge af sig og
pacificere dem.»Bagefter gav jeg dem et foredrag om, hvordan man
opfører sig.«Karim Maktabi vælger den næste dag at informere
lederen af Højdevangsskolen, Johnny Kjær, om episoden. Han har
sidenhen ført samtaler med drengene og deres familier.Ifølge
Johnny Kjær har drengene forklaret, at de oplevede, at
slagsmålet foregik i sjov. Han mener desuden, at Karim selv har
været med til at piske en stemning op.»Når man afholder den
slags kurser, der inddrager slagsmål og attituder, så er man
selv lidt med til at invitere op til dans. De unge kan have
svært ved at skelne, og der går vi så ind og siger, at her går
der altså en grænse,« siger han.Den udmelding kommer bag på
Karim Maktabi, der understreger at slagsmål ikke er en del af
kurset.»Det var bestemt ikke for sjov. Jeg følte , at det var på
liv og død. I dag har jeg ikke kunnet bevæge min ryg. Jeg synes,
at skolelederen fralægger sig sit ansvar. Det er hans ansvar, at
eleverne opfører sig ordentligt i skoletiden, også selvom de
befinder sig ude i det offentlige rum,« siger en tydeligt oprørt
Karim Maktabi.Han har valgt ikke at melde de unge til politiet,
da han mener, at de har fået deres lærestreg. Men ved fremtidige
kurser vil han kræve, at læreren tager alle elever med sig.