Vinderøl for skolekys til næste år

Temafesten »Scor en Sut« er en tradition og skal forblive, hvis det står til ledelse og elever på Frederiksborg Gymnasium og HF. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Skal ledelsen på et gymnasium støtte en fest, hvis tema lyder, at de ældste årgange skal score førsteårs-elever og derefter få en kasse øl i hånden som præmie? Sådan lød det etiske spørgsmål forrige uge, da kritiske røster rasede over temafesten »Scor en Sut« på Frederiksborg Gymnasium. Børns Vilkår fandt det »betænkeligt, at skolen ligefrem bakkede op om det at score en 1. g'er«. Trods kritik og mediestorm bød gymnasiets ledelse eleverne op til vinderøl for skolekys. Og det er ikke sidste gang, oplyser Ditte Smith, der er pædagogisk leder på Frederiksborg Gymnasium. - Det er en sjov fest, og eleverne er gamle nok til at passe på sig selv. Vi holder det helt sikkert igen næste år, siger hun ifølge avisen.På skolegangene bakker man også fortsat op om temafesten. - Jeg oplevede slet ikke, at folk følte sig pressede til at kysse i fredags, da festen var i gang. Tværtimod havde vi det bare sjovt. Desuden er temafesten en skæg tradition, siger 3.g'er Sara Østergaard Eriksen, der selv indtjente en kasse øl fredag aften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik