01:06

Foto: TV 2

1 af 2

Vil du hjælpe os med at knække cancer?

TV 2 og TV 2 Lorry samler ind til Kræftens Bekæmpelses kampagne "Knæk Cancer" ved at sende en 'TV 2 Lorry-blomst' i omløb.

Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig.

Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats.

TV 2 Lorry sender vores 'Knæk Cancer-blomst' ud for at samle penge ind på søndag klokken 11. Vi tager buslinje 5A og håber, at I derude er med på at hjælpe.

Vild med Dans-vært Sarah Backhaus Grünewald bliver den første, der sender blomsten afsted sammen med en tilfældig dansker.

Idéen er, at blomsten skal vandre fra menneske til menneske. Når du har givet blomsten videre, skal du tage tag en "twofie" med den, du giver blomsten til. Send billedet til 1234.

Hver gang blomsten deles og der bliver sendt et billede til 1234, giver HTH Køkkener 15 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Se med her på TV2lorry.dk - vi skal i løbet af den kommende uge forsøge at holde jer opdateret om, hvor blomsten er.

Se her hvordan du også kan støtte sagen.

I en lang række programmer på TV 2 sættes der i uge 43 fokus på kræft - og undervejs vil penge blive quizzet, danset og samlet ind til Kræftens Bekæmpelse.

Det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow på TV 2 lørdag den 24. oktober.