00:26

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Var sur over nabolarm - satte ild til egen bolig

Et regulært drama udspillede sig fredag aften i Nordsjælland.

En meget fuld og råbende mand med en ulovlig kniv på sig. En brand i et rækkehus. Og en stærkt frustreret ildspåsætter.

Det var, hvad der mødte politibetjente og brandfolk, da de lørdag aften ved 18-tiden rykkede ud til en brand i et rækkehus på Hornbækvej i Tikøb.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Forud var gået et heftig skænderi - og formodentlig længere tids dårlig naboskab - om at spille høj musik i det rækkehus, som to mænd på henholdsvis 60 og 54 år deler.

- De to mænd bor i hver sin lejlighed i et rækkehus. Den ene er blevet så frustreret over larm fra den anden, at han satte ild til sin egen lejlighed. Inden da har de to mænd skændtes højlydt, men der har, så vidt jeg ved, ikke været slagsmål, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Palle Jørgensen til TV 2 Lorry.

Politiet fik en anmeldelse om branden klokken 18.16, og betjente anholdt den 60-årige ildspåsætter ved ankomsten til gerningsstedet. Der er tale om en irakisk mand, der har boet i Danmark i 10 år, oplyser politiet.

Den 54-årige nabo var dog ikke meget for at lade politi og brandfolk udføre deres arbejde i fred.

- Han blandede sig i politiets arbejde og ville ikke efterkomme de anvisninger, som brandfolk og politi gav om at flytte sig. Han var kraftig påvirket af spiritus, og han havde også en ulovlig kniv på sig, siger vagtchef Palle Jørgensen.

Den 54-årige nabo fik lov til at tilbringe natten i politiets varetægt for at 'sove den ud'. Han vil blive sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Den 60-årige mand, der satte ild på sin lejlighed, bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 10 lørdag. Han bliver sigtet for ildspåsættelse.

Rækkehuset, som de to mænd bor i, har fået en del skader som følge af den påsatte brand.