00:38

Vandflyveren mellem København og Aarhus har i flere dage holdt stille.

Vandflyver mellem København og Aarhus har flyveforbud

Problemer hos kroatisk samarbejdspartner rammer dansk vandflyver.

Trods succes med at skaffe passagerer, holder vandflyveren mellem København og Aarhus lige nu stille. 

Det skriver Berlingske Business

Siden mandag har vandflyveren haft forbud mod at lande og lette med passagerer. Det skyldes at selskabet bag, Nordic Seaplanes, flyver på et kroatisk licens. Og i Krotatien er selskabet, som Nordic Seaplanessamarbejder med, rendt ind i problemer.

Der er ifølge Berlingske Business blevet konstateret mangler på de kroatiske selskabs flyvemaskiner. Selskabet er derfor midlertidig blevet frataget retten til at flyve med betalende passagerer.

Hvilke mangler, der er tale om, har avisen ikke kunnet få oplyst af det kroatiske luftfartsvæsen. Og direktøren i  Nordic Seaplanes, Lasse Rungholm, har heller ikke kunnet bidrage til opklaringen.

Men om det, at det rammer flyvningen i Danmark, siger han til Berlingske Business:

- Vi er lidt uforskyldt trukket med ned. Det løses forhåbentlig i løbet af meget kort tid.

500.000-750.000 kroner i tabte passagerindtægter er, ifølge avisen, konsekvensen af flyveforbuddet.

- Det er ikke noget, der slår os ihjel. Langfra, siger Lasse Rungholm.