01:07

Her kan du se et indslag om konflikten i Nørre Kvarter.

V, K og EL forsøger at lukke munden på beboere i Pisserenden

De Konservative, Venstre og Enhedslisten har ikke særlig meget til overs for den protestaktion, der har stået på i flere uger i Nørre Kvarter.

Beboere og forretningsdrivende i Nørre Kvarter i indre København  – bedre kendt som pisserenden – har i ugevis været på gaden for protestere mod et vejarbejde i deres kvarter.

Vejarbejdet består blandt andet af fortovsudvidelser, som ifølge beboerne er ændringer af kommunens oprindelige planer. Samtidig frygter de, at vejene bliver for smalle og farlige for cyklister. Ligesom de peger på, at det kan tiltrække endnu mere ophold, larm og udeservering.

Læs også Vejarbejde blokeret af beboere: Så kom politiet for at fjerne dem

 

- Derfor mener vi, i hæderlighedens navn, at slå fast, at anlægsprocessen har fulgt helt normalt vedtagende retningslinjer

Jakob Næsager (K), Flemming Steen Munch (V) og Allan Mylius Thomsen (EL)

V, K og EL forsvarer forvaltningen

Men deres protest vækker ingen sympati hos De Konservative, Venstre og Enhedslisten. De tre partiers medlemmer af kommunens teknik- og miljøudvalg, Jakob Næsager (K), Flemming Steen Munch (V) og Allan Mylius Thomsen (EL) kommer i et indlæg i Cityavisen onsdag teknik- og miljøforvaltningen i forsvar.

- Indledningsvis skal det slås fast: Teknik- og Miljøforvaltningen indgår ikke bindende aftaler med lokale beboerforeninger om anlægsarbejder. Det gør de ikke engang med Indre By Lokaludvalg. Forvaltningen inddrager borgere i en høringsfase og udarbejder derefter projekter ud fra fagtekniske kriterier, skiver trioen i deres indlæg i Cityavisen.

Læs også Populært pizzeria lukket efter drab på teenagesøn

De forklarer endvidere, at projektet i deres optik har fulgt den oprindelige anlægsplan, og samtidig påpeger de, at borgerne har været inddraget i høringsfasen og haft mulighed for at komme med indsigelser, før det endelige projekt blev udarbejdet.

 - Derfor mener vi, i hæderlighedens navn, at slå fast, at anlægsprocessen har fulgt helt normalt vedtagende retningslinjer. Ingen enkelte interessegrupper har særlig aftale- eller vetoret i sådanne sager. De udarbejdes på grundlag af vedtagelser besluttet i Borgerrepræsentationen, og anlægges efter fagtekniske vurderinger af forvaltningen, lyder det fra Jakob Næsager (K), Flemming Steen Munch (V) og Allan Mylius Thomsen (EL).

Læs også Borgere i indre by vil have sat en stopper for Distortion

Beboerformand lodret uening

Søren Rud, der er formand for Nørre Kvarters Beboerforening, er lodret uenig i de tre teknik-og miljømedlemmers udlægning. 

- Ingen i Nørre Kvarter kunne drømme om at forvente vetoret, men hvis dette forløb er helt normalt, så er der desværre ikke meget borgerdemokrati tilbage i København, skriver Søren Rud i en mail til TV 2 Lorry.

Han mener ikke, at Næsager, Steen Munch og Mylius Thomsen har sat sig ordentligt ind i sagen.

Læs også Fund af spædbarnslig: Nu efterlyser politiet en ung kvinde

- Vi kan kun tilskrive, at I kommer med dette urimelige angreb, til valgkampen. I tre har også stemt for, men har ikke sat jer ind i sagen og erfaret, at det er noget helt andet, der nu bliver gennemført.  Og pinligt med insættelse af politiet, siger Søren Rud med henvisning til, at borgernes blokade i gaden tirsdag blev opløst af politiet.

Øverst i artiklen kan du se et indslag om konflikten, der blev sendt i går aftes!