Usselt at true folk på deres hjem

Politiet har femten uafklarede sager om ulovlig beboelse af sommerhuse. Ingen er hidtil sat ud med fogedens hjælp og politiet håber ikke, det kommer dertil, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Klokken er ved at falde i slag for de sidste Gribskov borgere, der bor ulovligt og/eller på dispensation i deres sommerhuse.»Gribskov Kommune har til Nordsjællands politi indgivet anmeldelse af Dem, idet De ikke har efterkommet påbud om fraflyttelse af den tilmeldte adresse der er en sommerhus adresse. De vil således kunne forvente, at de i nærmeste fremtid vil blive kontaktet af politiet med henblik på, at de bliver sigtet for overtrædelse af planloven...«.For en uge siden modtog Dorte Sørensen og hendes kæreste Peter Stade fra Græsted dette brev fra politiet. De bor i et sommerhus, som Dorte Sørensen tidligere har ejet sammen med sin nu afdøde mand og nu ejer sammen med sin kæreste.- Det var rigtig dårligt med det brev, siger Dorte Sørensen.- Det ripper op i en masse fra fortiden omkring huset og min eksmands død. Jeg forstår ikke, hvorfor politiet har skrevet til mig, når kommunen allerede har givet os en dispensation.Politiet har haft travlt med at sende breve ud.- Ja, vi har fået omkring 85 anmeldelser fra Gribskov Kommune. Vi mangler på nuværende tidspunkt at afslutte 15, fortæller Per Haxthausen, vicepolitiinspektør i Nordsjælland Politi.- Når vi modtager en anmeldelse om ulovlig beboelse fra kommunen, sender vi breve ud og regner med folk reflekterer på det. Man kan forestille sig, at der i det aktuelle tilfælde er tale om, at vores brev og kommunens dispensation har krydset hinanden. Når først vi har modtaget tilbagekaldelse af anmeldelse fra Gribskov Kommune, sker der ikke mere.Dorte Sørensen har modtaget en ny midlertidig 10-årig dispensation, der er givet »af menneskelige årsager«.- Så vidt jeg ved, er ingen sat ud af deres sommerhuse. Og vi håber ikke, at vi med fogedens hjælp skal sætte nogen ud, siger Per Haxthausen. - De fleste har en god grund til at bo der. Nu kommer tiden jo også, hvor man lovligt kan gøre det...Wagners meddelelseInge-Lise Wagner, præst og kirkesanger, er en af de mange, der i ti år har boet på dispensation i sit eget hjem. Hun er netop blevet rykket for en ny dispensationsansøgning, men kan ikke bringe sig selv til at sætte pen til papir. Fristen udløber den 22. februar.- Jeg vil simpelthen ikke søge om lov til at bo i mit eget barndomshjem, raser præsten og vifter med det stykke papir, hun indsender til kommunen.- Jeg ansøger ikke om noget, men meddeler, jeg agter at blive boende, fastslår hun.Det er imidlertid et stykke absurd teater, når man skal søge om lov til at bo på dispensation i sit eget hjem, eller foretage sig alverdens krumspring for at undgå at sove på stedet, mener hun. For det er dét, det handler om - selve overnatningen.- Jeg har mit arbejde på Aagården. Det er her, folk henvender sig og ringer til. Men hvis det kommer dertil, må jeg jo sove andre steder. En dag i min beboelsesvogn, en anden dag på en briks i et af præstekontorerne. Jeg skal jo være i nærheden af Aagården, så jeg kan sørge for mine heste, katte, hunde og mine talrige norske hybelkaniner. Inge-Lise Wagner bor på en 250 år gammel gård, hvor hun er vokset op. Gården fik tilladelse til sommerhusbenyttelse, da hendes far i sin tid ejede den. Det var under krigen og ordningen hang ifølge præsten sammen med, at gården så bedre kunne indgå som en brik i den frihedskamp, som hendes far deltog i. Da Inge-Lise Wagner i en periode flyttede adresse til Hanstholm, hvor hun var præst, faldt bopælspligten på Aagården væk, og i dag er det 250 år gamle husmandssted et sommerhus.- Men Aagården er min hule, mit territorium. Hvis kommunen ikke vil anerkende det, må jeg strejfe, gå på landevejen og sove i min beboelsesvogn forskellige steder i nærheden af min gård. At true folk på deres hjem er usselt, slutter Wagner.