Isabella Rosenberg Jørgensen er 18 år gammel og bor i Solrød. Ifølge hende mangler de unge i kommunen et sted at kunne samles. Foto: TV 2 Lorry

Unge i Solrød: Vi mangler et sted at være

De unge i Solrød Kommune efterspørger kulturelle tilbud, som er målrettet dem. Men ikke alle partier ved dagens valgdebat vil give dem det.

Isabella Rosenberg Jørgensen er 18 år gammel og går til dagligt i gymnasiet. Hun bor i Solrød, men savner, at der bliver brugt penge på arrangementer til de unge i kommunen.

Allerhelst så hun gerne, at der bliver lavet et sted, hvor de unge borgere i Solrød kan være.

- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at se, at unge her i Solrød tager til København eller Køge, hvis de skal noget. I stedet for at være her, hvor der er masser af muligheder. Jeg ser rigtig mange unge ildsjæle, der har sindssygt mange ideer og projekter, de gerne vil føre ud i livet, men der mangler de netop det her sted, siger Isabella Rosenberg Jørgensen under onsdagens valgdebat.

Læs også Disse tre sager afgør valget i Solrød

Sammenligner man Solrød med andre kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde, så er Solrød Kommune faktisk den kommune, som bruger færrest penge på kultur. Kun 81 kroner pr indbygger kan det blive til.

Men Niels Hörup, Venstre, der er borgmester i Solrød mener alligevel, at kommunen har nogle af landets bedste kulturtilbud ganske tæt på de unge.

Se hele debatten om kulturtilbud i Solrød her:

11:44 Luk video

>> Hvem skal du stemme på? Ta' kandidattesten her