Ung mand med blodtud bad om papir: Endte med at blive røvet

Politiet efterlyser tre mænd med mellemøstligt udseende, som er natten til søndag røvede en ung mand med næseblod.

Midt- og Vestsjællands Politi beder offentligheden om hjælp i en sag om et røveri begået mod en ung mand natten til søndag i Roskilde.

Klokken 01.40 var en 18-årig mand i byen, da han fik næseblod uden grund. Han gik efterfølgende forbi en bil, der holdt i tomgang på en parkeringsplads ved Gråbrødre Skole i Grønnegade.

I bilen sad tre mænd, som den 18-årige gik hen til og spurgte efter noget papir, som han kunne tørre sin blodige næse med.

Han fik en kleenex, men det viste sig, at de tre mænd var alt andet end en flok barmhjertige samaritanere.

Ville have stoffer og penge

Efter at have givet den 18-årige en kleenex, spurgte mændene ham, om han havde nogle stoffer eller penge. Det afslog den 18-årige, og  så blev de tre mænd truende over for ham. Den ene gik helt tæt på den 18-årige og bad ham udlevere sine penge.

At frygt for at blive slået udleverede den 18-årige 400 kroner til mændene, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport over weekendens hændelser.

Politiet har i døgnrapporten oplyst et signalement af de tre mænd, der sad i den hvide bil. De efterlyser desuden vidner i sagen.

Hvis man har set de beskrevne mænd natten til søndag, eller i øvrigt har oplysninger i sagen, kan man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefonnummer 114.

Signalement af de tre røvere:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Fuldskæg, kortklippet i siderne, Talte: Dansk med accent, Iført: Mørk dunjakke, sorte cowboybukser, almindelige sneakers sko måske Nike., Genkendes: Ja

B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk med accent, Iført: Mørkt tøj

C: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-30 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk med accent, Iført: Mørkt joggingtøj.

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik