Ung dømt for at tvinge teenager til røveri

En 25-årig mand skal i psykiatrisk behandling, fordi han tvang en 16-årig til at begå røveri i en kiosk.

 En 25-årig mand er i Københavns Byret blevet dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital. Manden er fundet skyldig i ulovlig frihedsberøvelse og tvang, fordi han truede en 16-årig til at forsøge at røve to kiosker.
      Han er desuden dømt for at køre uden kørekort og oven i købet i hashpåvirket tilstand.
      De forhold, som den 25-årige er dømt for, fandt sted den 1. juli sidste år, da de to unge mødtes på Christianshavns metrostation, hvor de aftalte at ryge hash sammen på Christiania.
      Efter et stykke tid begyndte den 25-årige på forskellige måder at presse den 16-årige, blandt andet blev han tvunget til at hæve 6000 kroner i hæveautomater.
      Til sidst pressede han drengen til at forsøge røveri mod to 7-Eleven kiosker.
      Den 25-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik