Rasmus Seebach på scenen ved årets Smukfest Foto: TV2/Lorry

Underskud i københavnske Smukfest

Skanderborg Festival - eller Smukfest, som den kaldes - fik underskud, da den besøgte København.

Som et forsøg rykkede festivalen i august sidste år ud af Bøgeskoven og ind på Amager.

Men modsat i Skanderborg endte det med et underskud - et underskud på 1,6 millioner kroner.

Ifølge Metroxpress har Smukfest dog ikke mistet modet. Festivalen beder nu om økonomisk hjælp fra Københavns Kommune til en festival i 2015.

Pengene skal bl.a. bruges til at anlægge el, vand og kloakker i området.

Man har samtidig søgt om lov til at spille musik til klokken to om natten.