Foto: TV 2 Lorry

Ulykke: Fodgænger i kritisk tilstand

31-årig mand blev ramt af bil i Taastrup

En 31-årig mand er kørt til Rigshospitalet, efter at han blev ramt af en bil i Taastrup.

Ulykken skete i formiddag i krydset ved Roskildevej og Taastrup Hovedgade, hvor den 31-årige blev ramt af en forbikørende bil.

Lars Guldborg fra Københavns Vestegns Politi siger til Ritzau, at omstændighederne ved ulykken endnu ikke er fastlagt, men at der foregår undersøgelser på stedet for at få opklaret, hvordan ulykken skete.

Manden er bragt til Rigshospitalet, hvor han er i færd med at blive skannet.