Flere pårørende til døde patienter på Gentofte Hospital skal nu også forhold sig til tyveri. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix

Tyv har stjålet fra døde patienter på Gentofte Hospital

Der er forsvundet genstande fra pengeskabe, hvor værdier fra afdøde patienter opbevares.

Forestil dig, at en af dine kære har mistet livet. Forestil dig så, at du oven i sorgen også skal forhold dig til, at den dødes værdier er forsvundet fra hospitalet.

Det er den situation, flere pårørende til døde patienter på Gentofte Hospital lige nu står i.

Kontanter og værdigenstande fra afdøde patienter er ifølge Ekstra Bladet blevet stjålet fra aflåste pengeskabe på hospitalet. Tyveriet er gået ud over 13 afdøde patienter.

Læs også Bizart tyveri: Hvem har stjålet spejdernes brændeovn?

Det bliver op til hvert enkelt dødsbo at kontakte politiet, så vi kan få en liste over, hvad der er stjålet.

Carsten Spliid, Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi bekræfter, at man efterforsker tyveriet.

- Vi skal nu undersøge hvem og hvor mange, der har haft adgang til pengeskabene, siger politikommissær Carsten Spliid til Ekstra Bladet. 

Formodningen er, at tyveriet er et 'insiderjob', fordi det har krævet kendskab både til pengeskabenes og nøglens placering, skriver Ekstra Bladet.

Læs også Denne buslinje har flest tyverier

Tyveriet skal være sket i perioden fra 30. september til 17. oktober, hvor det blev opdaget af en medarbejder.

- Det bliver op til hvert enkelt dødsbo at kontakte politiet, så vi kan få en liste over, hvad der er stjålet, siger Carsten Spliid til Ekstra Bladet.

Der er blandt andet stjålet blandt andet smykker, ure og kontanter fra de 13 afdøde patienter.