Trods anholdelse og uro: Politi melder om 'nogenlunde fredelig' fodboldkamp

En enkelt fodboldfan blev anholdt efter kampen mellem Brøndby og FC København. Han sigtes for vold mod politibetjent i tjeneste.

Der blev kastet romerlys og kanonslag efter en vagt under kampen. Og efter kampen var uro og en enkelt anholdelse.

Men alligevel blev søndagens ærkefjendeopgør mellem Brøndby og FC København afviklet "i nogenlunde ro og orden".

Sådan lyder meldingen fra Københavns Vestegns Politi, der gør status efter endnu et højrisikoopgør mellem de to klubber.

- Vi har haft relativt få sager. Ud fra et politimæssigt synspunkt har det været en forholdsvis rolig afvikling, siger Søren Enemark, Vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi.

En anholdt og sigtet

Efter kampen var der dog en enkelt fodboldfan, der ikke kunne styre sine frustrationer.

- En person blev anholdt efter kampen efter et udfald mod betjente. Han vil blive sigtet for to gange vold mod en politibetjent i tjeneste. Det handler om noget spyt mod og noget spark mod politiet, siger Søren Enemark.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Der blev kastet romerlys mod politiet efter kampen.
Der blev kastet romerlys mod politiet efter kampen.
Foto: Presse-fotos.dk

Foruden uroen efter kampen blev en civil vagt under fodboldkampen ramt af et kanonslag kastet fra fans på tribunen inde på Brøndby Stadion.

Det oplyser Claus Buhr, der er presseansvarlig ved Københavns Vestegns Politi.

- Det er sandt, at en civil vagt blev ramt af et kanonslag, har vi fået at vide. Han opsøgte selv skadestuebehandling, siger Claus Buhr til TV 2 Lorry.

Brøndby, der var på hjemmebane, vandt kampen mod FC København med cifrene 3-1.

Politiet var massivt til stede før, under og efter kampen.
Politiet var massivt til stede før, under og efter kampen.
Foto: Presse-fotos.dk

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20061111-165214-4-1920x1247we (1)

Anklage: Albaner i Kastrup brugte kryptomobiler og hemmelige rum i største narkosag nogensinde

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

Lucas Kragh Christiansen

Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere