Tre mænd er fængslet efter fund af kokain

Politiet fandt over et kilo ufortyndet kokain i bil på Amager.

Et par måneder efter, at Københavns Politi fik et tip om et mindre lager af kokain, blev tre mænd tirsdag anholdt for opbevaring af over et kilo meget stærk kokain, oplyser Københavns Politi.

Under overvågning så betjente fra Task Force Pusherstreet nogle personer gå ind i en bil, som senere blev ransaget.

- Der finder vi 1,2 kilo sten-kokain, som er noget meget stærkt kokain, der ikke er fortyndet, sagde lederen af narkosektionen Steffen Th. Steffensen tidligere onsdag til Ritzau.

- Vi har anholdt tre personer, som vi ved har tilknytning til køretøjet, fortalte han.

Det drejer sig om to - som politiet mener er hovedmændene - på 35 og 21 år. De blev anholdt på deres bopæl på Amager klokken 22 tirsdag.

Ejeren af bilen er en 45-årig mand, der også er fra Amager, og han er sigtet for medvirken.

Alle tre mænd blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København. Her blev de to fængslet i 27 dage, mens den sidste blev fængslet i 13 dage.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik