Tre dømt for overfald med kogende vand

Et ualmindeligt groft overfald på en 22-årig mand fra Køge har i Retten i Roskilde udløst både fængselsstraffe og betinget udvisning. Motivet til overfaldet var sandsynligvis, at den 22-årig havde afvist at gifte sig med en af overfaldsmændenes søster. Det skriver DAGBLADET Køge.

I alt blev fire mænd sigtet for overfaldet, der fandt sted den 11. januar sidste år.
Her bankede det omkring klokken 22.20 på døren i den 22-åriges lejlighed på Ringen i Køge. Da døren blev åbnet, trængte mændene maskeret med elefanthuer ind i lejligheden, hvorefter den 22-årige blev slået flere gange med et baseballbat. Under overfaldet gik overfaldsmændene ud i køkkenet, hvor de kogte noget vand, som de efterfølgende hældte over den 22-åriges ansigt og arm, mens de holdt ham fast.
Ofret, der ligesom de dømte har afghansk baggrund, er ikke tidligere kendt af politiet.
Han forklarede i retten, at motivet muligvis kan være, at han har fået et opkald fra en af overfaldsmændenes søster og mor, der har ønsket, at den 22-årige skulle gifte sig med søsteren.
Det har han afslået, og herefter mødte tæskeholdet altså op på hans bopæl.
Tre mænd - den sidste og fjerde mand har muligvis forladt landet og er efterlyst - har nu fået fængselstraffe på mellem halvandet og tre år. To af de dømte har desuden fået en betinget udvisning, skriver DAGBLADET Køge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik