Transportminister skal forklare færgefyringer

Massefyringen mandag morgen på Scandlines i Helsingør kræver en forklaring, siger folketingsmedlem Nanna Vesterby (SF).

Fyringerne sker på trods af, at de ansatte skulle være sikret af
en statsgaranteret tryghedsaftale. Det skriver Frederiksborg
Amts Avis.
Nu bliver transportminister Lars Barfod(K) indraget i den
fyringsrunde på Scandlines' Helsingør-Helsingborg-rute, som
Frederiksborg Amts Avis i går kunne afsløre, og som kommer til
at omfatte omkring 30 fuldtidsansatte.For afskedigelserne har
fået SF's folketingsmedlem Nanna Vesterby, som er valgt i
Nordsjælland, til at kræve en redegørelse fra transportminister
Lars Barfod.- Der er brug for en redegørelse i denne her sag.
For da Scandlines blev solgt af staten til de nye ejere, så
skete det på betingelse af en tryghedsaftale, som sikrede de
ansatte frem til 2010, siger Nanna Vesterby til Frederiksborg
Amts Avis.Folketingsmedlemmet er ikke i tvivl om, at en stor del
af årsagen til fyringer skal findes i, at selskabet i dag
overvejende er ejet af et konsortium bestående af en kapitalfond
og et investeringsselskab. Et konsortium, som har købt selskabet
for lånte penge, og som nu er truet af gigantiske
renteomkostninger.De nyeste regnskabstal som blev offentliggjort
i går afslører da også, at det særligt er udgifterne til renter,
som forvandler et positivt driftsoverskud til et negativt
årsresultat på 20 millioner euro.