Trafikpolitisk fejldisponering

FDM vil ikke opponere sig, hvis SF tager organisationen til indtægt for at være imod store lastvogne i Helsingør, skriver Helsingør Dagblad mandag.

- Vi har en klar forventning til, at vejnettet bliver indrettet og om nødvendigt udbygget til sikkert og fremkommeligt at kunne klare modulvogntog allerede ved et forsøg, siger FDM-eksperten Torben Michael Kudsk til Helsingør Dagblad.
Med modulvogntogs-forsøget fremstår mere end 30 års forsømmelse med at få ført Helsingør Motorvejen de sidste kilometer ned til færgerne nu definitivt som en eklatant trafikpolitisk fejldisponering. Gennem alle årene er det ikke lykkedes at få afslutningen på motorvejen med på skiftende regeringers prioriteringslister, når der skulle investeres i infratruktur-planer, og i Helsingør Byråd har iveren for at presse på været behersket. Faktisk endte den opgivende indstilling med, at byrådet for nogle år siden fredede den reserverede færgevej-korridor. Med modulvogntogene er Helsingør blevet indhentet af fortidens undladelsessynder. Som flaskehals for stort set hele den internationale lastvognstrafik mellem Norden og kontinentet var det uundgåeligt, at Helsingør kom med allerede fra starten, da modulvogntogs-forsøget blev besluttet sidste år. Og dermed var det også uundgåeligt med den halvfærdige motorvej, at de ekstra lange lastvognstog ville komme ud og køre fem kilometer på almindelig vej ind gennem Helsingør på Kongevejen og videre ad Flynderborgvej. Men byrådene i det berørte kommuner har fået mulighed for at sige fra, og politikerne i Helsingør kommer til at tage stilling. SF'eren Christian Saggau på det næste byrådsmøde fremlægge sit forslag til, at byrådet skal sige "nej" til, at Helsingør bliver en del af modulvogntogs-forsøget. Han har argumenteret med, at selv bilismens kamporganisation FDM er imod at få nye godt 25 meter lange køretøjer ind i byerne. - Det vil jeg ikke opponere ret meget imod, siger chefkonsulent i FDM, Torben Michael Kudsk, til Helsingør Dagblad. Da det daværende Trafikministeriet - i dag Transportministeriet - havde lovforslaget om modulvogntogs-forsøget ude i høring efteråret 2006, svarede FDM, at man som udgangspunkt var positivt indstillet til, at der blev givet tilladelse. Men det var ikke noget vilkårsløst "ja". - Når vi kunne gå ind for forsøget, så var det af hensyn til blandt andet de forbedringer for klimaet og miljøet, de bidrager til, og så skal vi heller ikke stå i vejen for erhvervslivet. Men det var under den forudsætning, at modulvogntogene kun måtte køre på motorveje af hensyn til det trafiksikkerhedsmæssige og for fremkommeligheden. - I Trafikministeriets egen udredning fra 2004 lød konklusionen, at hvor modulvogntogene næppe ville føre til flere ulykker på motorvejene, så ville antallet af ulykker blive væsentlig forhøjet på landevejene alene af den grund, at de fartdæmpende chikaner må fjernes, for at de lange vogntog kan komme frem, siger Torben Michael Kudsk til Helsing'ør Dagblad. - Derfor forstår vi i FDM ikke, at forsøget blev udvidet for nyligt med vejstrækningerne til yderligere ni havne og otte transportcentre, når ministeriet selv sagde i 2004, at det ville øge risikoen for ulykker, og at skaderne ville blive 25 procent større end i dag. FDM vil som landsorganisation ikke gå ind og tage stilling til konkrete lokale forhold, men indirekte tog FDM med høringssvaret i september 2006 stilling til, at Kongevejen-Flynderborgsvej indgik i forsøget som en lille del af det udpegede vejnet. Og chefkonsulenten afviser da heller ikke konsekvent, at modulvogntogs-forsøget skal holde sig på motorvejene. - Vi har en klar forventning til, at vejnettet bliver indrettet og om nødvendigt udbygget til sikkert og fremkommeligt at kunne klare modulvogntog allerede ved et forsøg.