Flere tog brudt ned: Nu er Sjælland ramt af forsinkelser

Der er her til aften forsinkelser på tognettet på Sjælland, efter at to tog er brudt ned.

Skal du med toget her til aften, så behøver du ikke ligefrem skynde dig hen på stationen.

Der er nemlig forsinkelser på op til en halv time på de fjern- og regionaltog, der kører ud af København.

Ifølge DSB kan man risikere at skulle vente op til en halv time.

- Der er to tog, der er brudt ned omkring Hovedbanegården, hvilket giver forsinkelserne her til aften. Det drejer sig om et godstog og et materieltog. Begge er uden passagerer, siger DSB's informationschef Tony Bispeskov til TV 2 Lorry.

Han oplyser endvidere, at man lige nu er i gang med at løse problemet. Han forventer, at togdriften vil blive genoprettet til de normale tider inden for en times tid.

- Vi opfordrer til, at man tjekker Rejseplanen for god ordens skyld, siger Tony Bispeskov.

Til de passagerer, der måtte blive mere end en halv time forsinket, henviser Tony Bisepskov til DSB's rejsegaranti, hvor man kan blive kompenseret. 

S-tog er ikke påvirket af forsinkelser, oplyser informationschefen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik