Tilskuerne bliver væk: Færre gider se fodbold

De to store hovedstads-klubber trækker stadig færre tilskuere til kampene på hjemmebane.

Når den bedste danske fodboldrække er færdigspillet om lidt, vil det højst sandsynligt være med historisk lave tilskuertal. 

Data fra Dansk Boldspil Union viser, at ligaen står til et samlet fald på 14 procent i tilskuere målt på fremmødet ved en gennemsnitlig kamp. 

Det skriver Berlingske. 

Værst er det gået i Odense, men også københavnerne bliver i højere grad hjemme fremfor at tage på lægterne for at se fodbold. 

Ved FC Københavns kampe er fremmødet dykket 11,3 procent, mens man i Brøndby IF har opnået en lille fremgang i år, men samlet set har mistet tilskuere gennem de seneste ti år. 

Indtægterne falder

For klubberne er det dårligt nyt, fordi kampindtægterne i form af billetter, mad og merchandise udgør op mod 20 procent af de samlede indtægter. 

Og i sidste ende kan de faldende tilskuertal ligeledes komme til at gå ud over de øvrige sponsorater og TV-penge. 

Faldende tilskuertal

FC København
sæson 06/07 - 385.333 tilskuere
sæson 16/17 - 244.014 tilskuere

Brøndby IF
sæson 06/07 - 237.048 tilskuere
sæson 16/17 - 217.928 tilskuere

*foreløbige tal for denne sæson
**hjemmebanekampe

Kilde: DBU, tilskuerstatistik

Ved DBU har man da også set med alvor på udviklingen og blandt andet forsøgt at komme problemet til livs med en ny struktur i ligaen. 

Sidste sommer lod man to nye hold komme til i den bedste række, således at der nu er 14 hold, som spiller om titlen som Danmarks bedste fodboldhold. Man indførte også et slutspil, hvor de seks øverste spiller en form for mesterskabsspil, mens de otte nederste spiller indbyrdes om ikke at rykke ned. 

FCK ønsker færre hold

I FC København var man modstander af det nye system, og man peger da også på i dag, at det ikke har hjulpet på fodboldinteressen blandt hovedstadens borgere. 

- Vi ønskede ti eller 12  hold, og det gør vi stadig. Der er ingen tegn på, at de to ekstra hold har gjort noget positivt for tilskuerinteressen for ligaen, tværtimod er det med til at trække gennemsnittet ned, siger direktør Anders Hørsholt i en skriftlig kommentar til Berlingske. 

I klubben forklarer man sin egen nedgang med, at deltagelsen i de europæiske kampe har gjort, at man har måttet spille flere kampe lørdag i stedet for søndag. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik