00:36

Tilbud til ventende forældre: Træn op til Royal Run

Et af de initiativer, der ser dagens lys takket være Royal Run, er KTK Løberne. Her henvender man sig især til forældre, der venter og fordriver tiden i hallen, mens deres poder er til sport.

København er værtsby for Royal Run d. 21. maj. Løbet foregår i landets fem største byer, og Kronprinsen løber i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense, før han slutter af med at løbe 10 km igennem hovedstaden.

Alle danskere er inviterede til at være med til at fejre Kronprinsen – og løbe med på ruten.

Som optakt til Royal Run har Københavns Kommune, DGI Storkøbenhavn og Idrætsforum København arrangeret en række aktiviteter, der skal få endnu flere københavnere til at snøre løbeskoene.

Læs også Royal Run slår rekord og bliver Danmarks største

Et af de initiativer, der ser dagens lys takket være Royal Run, er KTK Løberne, som især henvender sig til forældre, der venter og fordriver tiden i hallen, mens deres poder er til sport.

Det skriver Københavns KOmmune i en pressemeddelelse. 

Om KTK Løberne: 

Københavns Trampolinklub (KTK), der træner i Grøndal Multicenter og Sundby Idrætspark, er en eliteklub med stor bredde. De er en klub, der vægter det sociale fællesskab meget højt. Målet er, at KTK Løberne fortsætter som forening på den anden side af Royal Run.
Husk, at tilmeldingen kun gælder træningen op til Royal Run. Hvis du ønsker at deltage i Royal Run, skal du købe din billet på www.royalrun.dk

- Med KTK-løberne vil vi give et helt nyt tilbud til familier i og omkring Bispebjerg. Vi oplever i KTK og Grøndal MultiCenter, at mange forældre følger deres barn til fritidsaktiviteter – ofte ledsaget af søskende – og at der mangler aktiviteter for dem imens barnet træner. I stedet for at kaste sig over skærmene kunne man benytte tiden til at komme ud i et sjovt fællesskab, hvor løb og samvær er i fokus – og hvor vi har et fælles mål, nemlig at kunne gennemføre Royal Run om tre måneders tid, fortæller Mikkel Kibsgaard, der er lærer på Grøndalsvænge Skole og træner i KTK Løberne.

Kultur- og Fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å) glæder sig over initiativet:
- Royal Run er et helt nyt koncept, hvor Kronprinsen er med til at motivere endnu flere danskere til at være fysisk aktive. Det har jeg stor respekt for, og jeg løber naturligvis med til maj. Min forvaltning bakker op om Royal Run med en række aktiviteter op til eventen, hvor vi støtter og styrker byens løbeforeninger og inviterer alle borgere til at være med på gratis 12-ugers løbeskoler. Målet er, at endnu flere oplever suset ved at løbe sammen med andre – og får mod på at fortsætte, også på den anden side af selve løbet, siger han.

Løbefællesskabet træner frem imod Royal Run d. 21. maj, og du kan være med. Med 12 ugers gratis træningsforløb får du sat din træning i system, bliver en bedre løber og bliver en del af et fællesskab med løbere, der har samme udgangspunkt som dig. 

Fakta

Vælg mellem holdene: 
1) ”Træning mod ’One mile’ (1,6 km) på 12 uger” (bl.a. for familier, der gerne vil træne sammen)

2) ”Fra 5 – 10 km på 12 uger” (bl.a. for forældre og unge)

Der trænes så varieret som muligt. Træningen veksler derfor mellem interval, fartleg, coretræning og længere ture som DGI-certificerede løbetrænere guider dig gennem, i løbet af de 12 ugers træning.

Det er GRATIS at deltage - du skal blot tilmelde dig træningen på: www.dgi.dk/201821068010

 

Træning og mødested: 
Grøndal Multicenter (Hvidkildevej 64, 2400 København NV)
- Hver mandag og onsdag fra kl. 17.00 – 18.00 
- Første træning: mandag 26. februar, 2018 

Infoaften – d. 21. februar 2018, kl. 18-19.30: 
Kom til gratis og uforpligtende info/kick-off aften og hør mere om træningsforløbet, mød klubbens trænere og stil alle de spørgsmål du nu må have.

Sted: Grøndal Multicenter, mødelokale 1 (eller ved receptionen - hvorefter vi viser dig vej)

Tilmelding til kick-off møde kan ske her.

Om Royal Run:

Kronprinsen ønsker at fejre sin 50 års fødselsdag med hele Danmark. Derfor afvikles der Royal Run i Danmarks fem største byer, hvor der vil være to distancer: One Mile (1,609 km) og 10 km. Alle fem byer, herunder København/Frederiksberg, afholder hele dagen en lokal fest, hvor alle er velkomne.