03:40

1 af 2

Tidligere spritbilist: Jeg kørte fuld i bil 300 gange

Morten Mus Andersen er tørlagt alkoholiker på femte år, men dengang han drak, satte han sig ofte bag rattet, selvom han var alt for fuld til at køre. Her fortæller han åbent om den tid.

Hvis Morten Mus Andersen selv skal skyde på, hvor mange gange han har sat sig bag rattet med alkohol i blodet, er det vel omkring 300 gange. Det er noget nær et mirakel, at han aldrig har kørt nogen ned.

Spritbilisme hører fortiden til, i dag er Morten Mus Andersen tørlagt. Han har som foredragsholder og debattør nu kastet sig ind i kampen mod spritbilismen.

I interviewet herover giver han et indblik i spritbilistens tankegang:

- Når man er alkoholiker, så tænker man ikke på ansvaret, man gør det bare, forklarer Morten Mus Andersen.

Han fortæller også, at han ofte sad og regnede på hvor mange genstande han havde drukket, og derefter blev enig med sig selv om, at han nok ikke havde nået promillegrænsen på de tilladte 0,5.

Derfor mener han i dag, at man bør have nultolerance ligesom i Sverige, så alkoholikere og spritbilister ikke kan bilde sig selv ind, at de ikke har drukket ret meget, og at de sagtens kan køre hjem.