Test dig selv: Sorterer du dit skrald rigtigt?

Det er godt for miljøet at sortere sit skrald - men det er også lidt svært at finde hoved og hale i, hvilken skraldespand hvert enkelt stykke affald hører hjemme. Test dig selv her.

Foto: Sofie Mathiassen - Ritzau Scanpix

En helt almindelig dansker producerer årligt 593 kilo affald.

Tidligere er alt skraldet røget i samme skraldespand, men i flere kommuner skal man i højere grad sortere sit skrald, så det kan genbruges eller laves om til ny energi. Inden 2022 skal alle kommunerne i Lorryland og resten af Danmark genanvende 50 procent af husholdningssaffaldet.

Og faktisk er de fleste danskere positivt indstillet overfor at sortere.

En undersøgelse lavet af Miljøstyrelsen i 2017 viste, at seks ud af ti danskere ser det som en nødvendighed for miljøet at sortere affald, mens 15 procent mener, at affaldssortering er besværligt.

Og det nytter faktisk at sortere: Når du sorterer 10 kilo plast, metal, pap og glas, så bruges 90 procent på at lave nye produkter.

Hvis alle danskere sorterede alt deres husholdningsaffald fremfor at smide det i samme spand, så ville vi spare 589.000 tons CO2-udledning. Det svarer til til den totale udledning af CO2 for 70.000 danskere.

Men måske du også har kløet dig i håret, mens du kiggede på et stykke skrald og tænkt: "Hvor hører den til?"

For skal en pizzabakke sorteres med pap, selvom der er osterester i? Skal brugte din markreldåse sorteres med metal, selvom den er halvfuld af lugtende fiskerester?

Test dig selv her - har du styr på din affaldssortering?

Testen er lavet med udgangspunkt i Københavns sorteringsregler. De kan afvige fra kommune til kommune.

Er du i tvivl om, hvor dit skrald skal hen, så søg på denne hjemmeside og få svar.

Det sker der med dit affald, når det er sorteret:

  • Bioaffald: Affaldet bliver brugt til at lave biogas.  12 kg madaffald genanvendes til biogas med samme energiindhold som en liter råolie.
     
  • Glas: Vinflasker gøres rene og bruges igen. Resten bliver smeltet om og brugt til nyt glas.
     
  • Restaffald: Restaffald køres på forbrændingen, hvor det bruges til fjernvarme og elektricitet.
     
  • Plast: Plasten sorteres efter kvalitet og bruges derefter til hye plastikprodukter.
     
  • Metal: Metal smeltes om og bruges igen og igen i eksempelvis nye dåser.
     
  • Pap: Pap genbruges i produktionen af nye papprodukter.
     
  • Papir: Papir sendes til papirfabrikker, hvor det bruges i nye papirprodukter.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret