Foto: TV2/Lorry

Taxakørsel i busbanen lovligt

Taxier får nu lov til at køre i busbanerne på Frederiksberg, det har et politisk flertal i kommunen netop bestemt.

Håbet er, at det nye tiltag vil give bedre fremkommelighed for taxierne og også en bedre kundebetjening.

Taxabranchen har af flere omgange forsøgt at give hyrevogne adgang til busbanerne i København, hvor der har været gennemført flere forsøg. Hver gang har politikerne dog vendt tommelfingrene nedad.

På Frederiksberg får taxierne i første omgang lov til at køre i busbanerne i et år, hvorefter tiltaget skal evalueres.