Talblinde børn svigtes

Hvad er 3 gange 3? Det rene volapyk. I hvert fald for den del af danskerne, der er såkaldt talblinde. Der er ingen danske undersøgelser af lidelsen, men en ny undersøgelse af 1.500 cubanske skolebørn viser, at mellem tre og seks procent ikke kan læse tal. Det skriver metroXpress.

Tidligere undersøgelser i
lande som England og Sverige peger på det samme. Det betyder, at
der kan være flere talblinde end ordblinde. Men talblinde børn
ved ikke, de er talblinde. Som regel står de bare med en
fornemmelse af at være ustyrligt dumme til matematik.»Disse børn
får højst sandsynligt ikke den rette støtte.

Der findes ingen
samlet definition af lidelsen herhjemme, og der forskes ikke i
den,« siger cand.pæd.psych. Michael Wahl Andersen fra
Videncenter for Specialpædagogik. Lidelsen invaliderer både
barndom og voksenliv, påpeger Michael Wahl Andersen overfor
metroXpress:»Forestil dig, at du ikke kan læse prisen på en
vare, ikke kan holde styr på antallet af buszoner og ikke kan
se, hvad du får i løn.«Selv om man ikke kan kurere talblindhed,
vil det hjælpe det enkelte barn at få defineret sine
matematikproblemer som en lidelse.

Samtidig kan man sætte mere
effektivt ind over for de børn, der har en mildere grad af
lidelsen og derfor godt kan lære noget matematik. Ifølge Michael
Wahl er en af årsagerne til, at der ikke forskes, en holdning
hos forskere og undervisere om, at der 'ikke findes børn med
matematikproblemer, kun dårlig undervisning'.

Formanden for
Danmarks Matematiklærerforening Lene Christensen erkender, at
lærerne ikke ved nok om decideret talblindhed:»Jeg mener, vi
interesserer os meget for elever med matematikvanskeligheder og
hjælper dem gerne. Men når der er tale om talblindhed, har vi
ingen testmetoder. Så der mangler midler og ildsjæle til at
forske i det her.«o

En talblind kan ikke se, om 5 eller 3 er
størst. Der findes dog mildere grader af lidelsen, hvor man med
træning vil kunne lære at forstå noget matematik.o Der er ingen
fælles definition af talblindhed herhjemme. Der bruges brede
begreber som: 'Svært ved matematik'. o

Mellem fire og seks
procent af befolkningen i USA, England og Sverige kategoriseres
som talblinde. Til sammenligning er mellem to og fem pro­cent
ordblinde.o Der er ingen danske undersø­gelser om talblindhed.
Kilde: Videncenter for Specialpædagogik og www.talblindhed.dk