Syv råd: Undgå indbrud i julen

Det er ikke kun julemanden, der kommer listende ind i folks hjem i de stille julenætter. Traditionelt set er julen højtid for indbrud.

Politi og forsikringsselskaber bliver hver jul rendt over ende af uheldige boligejere, der har haft ubudne julegæster. Læs her syv råd til at undgå indbrud.

- Den bedste forholdsregel er, at man skal kigge på sin bolig med en indbrudstyvs øjne. Ser det forladt ud? Er der dårligt sikrede døre eller vinduer, eventuelt i skjul af træer og buske, hvor man kan komme ind? I så fald bør man overveje at tage affære, inden tyven kommer forbi, siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.

Første juledag er den dag på året, hvor risikoen for indbrud er allerstørst.

Tyvenes næsttravleste dag er juleaften, mens 2. juledag indtager en tredjeplads. Derfor kan det være en ide, at installere alarmer eller aftale nabohjælp inden jul.

- Alarmer bliver alt for ofte først installeret, når boligen har været udsat for et indbrud. Det vil være en bedre investering at gøre det inden. Det har også en god effekt, hvis man i nabolaget aftaler at holde øje med hinandens hjem, når I ikke er hjemme. Sørg f.eks. for at tømme post hos hinanden, tænde og slukke lys i hjemmet og parkér eventuelt en bil i indkørslen hos bortrejste naboer, siger Lise Agerley,

Helt konkret er det en god ide at følge disse syv råd for at sikre sit hjem mest muligt.

- Luk og lås alle døre og vinduer, og sørg for, at alle karme mv. er sikrede.

- Køb og installér en tyverialarm.

- Brug et tænd-og-sluk-ur til at tænde for lys og radio, så hjemmet fremstår beboet.

- Få naboen til at tømme post, rydde sne og bruge din skraldespand.

- Sørg for, at der holder en bil foran dit hjem.

- Mærk dine ting, så de kan genkendes, hvis de bliver stjålet.

- Undgå opdateringer på Facebook, der indikerer, at du ikke er hjemme.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik