Stort sammenbrud hos DSB giver bøvl med billetkøb

DSB forventer at have løst fejlen med billetkøb i løbet af søndag eftermiddag. Også DSB's hjemmeside har problemer.

DSB oplever søndag fejl på flere salgskanaler.

Der er tale om en teknisk fejl, der giver problemer ved køb af billet på dsb.dk, i DSB's app, i billetautomater og hos de betjente salgssteder, skriver DSB på Twitter.

- Vi fik meldingen om fejlen omkring 12.30. Vi forventer, at systemet er oppe at køre igen om et par timer, siger DSB's pressevagt til Ritzau.

Ifølge pressevagten er systemerne blot ustabile og ikke helt nede.

Hvis man skal med tog eller bus, skal man forsøge at købe en billet via alle salgskanaler, der er til rådighed på stationerne, hvis man ikke ejer et rejsekort, oplyser han.

- Det kan godt lykkes at komme igennem. Men hvis det ikke er muligt at købe en billet via app'en, så skal man forsøge at købe en billet i 7-eleven eller via vores billetautomater.

- Det er kun på de digitale salgskanaler, at vi oplever problemer. Men man kan også købe en billet både tog og bus på Din Offentlige Transport (DOT)'s app, for den virker, siger han.

Hjemmeside er ustabil

Rejsekortets ind- og udtjekningsstandere er ikke påvirket af den tekniske fejl.

Det er også muligt at tanke rejsekortet op via de tilgængelige rejsekortautomater på stationerne.

Men rejsekorts hjemmeside kan være ustabil, hvis man eksempelvis forsøger at tjekke sin saldo på rejsekortet.

- Mener man, at det har været fuldstændig umuligt at få fat på en billet, og man tager toget og får en kontrolafgift, må man kontakte DSB's kundeservice og forklare det problem, man har haft, siger pressevagten.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik