Storforbrydere blev væk fra Roskilde

Roskilde Festival forløb med politiets øjne forholdsvis fredeligt. Tyverier var der som sædvanlig masser af. Flere gæster blev berøvet deres kulørte armbånd.

Med 125.000 festivaldeltagere samlet på ét sted, kan kriminalitet ikke undgås. Men trods det store menneskeopbud, forløb Roskilde Festival forholdsvis fredeligt, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde.

- Vi har selvfølgelig haft nok at lave, men i forhold til antallet af deltagere så er festivalen forløbet tilforladeligt, siger vagtchef Thomas Jørgensen.

Tyverier fra rygsække, tasker og telte har hørt til dagens orden ugen igennem, og det samme har gæster, som har forsøgt at forcere hegnet uden det obligatoriske kulørte armbånd.

Desuden har politiet fået anmeldelser fra flere festivalgæster, som har fået deres armbånd stjålet. Herunder to mænd som blev passet op af fire røvere, der truede dem til at stikke armene frem og lade armbåndene klippe af.

I den mere alvorlige afdeling hører en 25-årig mand, som fredag blev stukket i brystet, i armen og på venstre side af kroppen med kniv. En 17-årig dreng sigtes for overfaldet.

Desuden har politiet modtaget en anmeldelse om forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

/ritzau/

2010-07-04T21:58:05+0200

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

svømmehaller collage

Se listen - her er skandale-svømmehallerne

Lynetteholm kystlandskab

Lynetteholm ændrer karakter: Her er de nye planer for det enorme projekt

Stevns Station

141 år gammel togstation skal flyttes

Jacob Gowland Jørgensen

playFamiliefar trodsede rejsevejledninger: - Jeg har brug for at komme væk fra hverdagen

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere