Foto: TV2/Lorry

Store fragtskibe tier om farlig eller giftig last

120 gange hver måned opdager danske myndigheder skibe, der blæser på FN-regler. Det skriver Politiken søndag.

De kan have tonsvis af giftige kemikalier eller tung råolie om bord. Alligevel undlader adskillige skibe og rederier at oplyse myndighederne om, at de sejler med såkaldt farligt gods, der dækker over en lang række sundheds- eller miljøskadelige stoffer.

Det er ellers et ufravigeligt krav fra FN's maritime organisation IMO, at større skibe skal registrere eventuel farlig last i den særlige webdatabase SafeSeaNet, før skibet sejler fra havn.

Men i gennemsnit 120 gange hver måned afsløres et skib i at sejle med farligt gods gennem Øresund uden at have tastet oplysningerne ind.

»Kravet er indført for at højne sikkerheden og imødegå miljøkatastrofer. Kommer der først et stort olieudslip i Øresund, kan det jo få uoverskuelige konsekvenser. Derfor skal myndighederne i tilfælde af en ulykke hurtigt kunne finde oplysninger om skibet i databasen, så man kan sætte korrekt og hurtigt ind over for forureningen«, siger Per Bæk Hansen, chef for VTS Øresund, der overvåger og servicerer skibstrafikken i Øresund.

Operatører er overraskede

Operatørerne VTS Øresund opdager typisk skibenes forglemmelse, når de er i radiokontakt med besætningen, før de store fragtskibe sejler ind i Øresund.

»Siden sidste efterår har vi spurgt skibene, om de har farligt gods om bord. Og her svarer en del altså bekræftende, selv om de ikke har oplyst om det. Vi er egentlig lidt overraskede over, at antallet er så højt. Vi fortæller dem naturligvis, at de skal registrere korrekt, men ellers kan vi ikke foretage os noget over for besætningen eller rederiet«, siger Per Bæk Hansen.

Antallet af undladelser svinger, men ligger på omkring 90-150 om måneden. Det svarer til knap 5 procent af alle skibspassager gennem Øresund.

Lignende statistik laves ikke for Storebælt, selv om reglerne også gælder hér.

Oprettet efter katastrofer

SafeSeaNet er udviklet af den europæiske maritime sikkerhedsorganisation Emsa som reaktion på oliekatastroferne med tankskibene 'Erika' og 'Prestige' ud for fransk og spansk kyst i henholdsvis 1999 og 2002.

Ulykkerne afdækkede et massivt behov hos myndighederne i EU for hurtigt at kunne fremskaffe pålidelige oplysninger om blandt andet skibenes last af farligt gods og antallet af ombordværende.

Sådanne informationer er vitale for rednings- og oprydningsarbejdet efter en ulykke med eksempelvis olieudslip.

»Vi ved selvsagt ikke, hvorfor skibene ikke registrerer deres farlige gods. Min personlige vurdering er, at det muligvis er noget, man fravælger for at spare tid og penge. Det øger jo den administrative byrde for rederierne og kaptajnerne«, siger Per Bæk Hansen fra VTS Øresund.