Kemialarm i Lyngby: Farligt udslip ved svømmehal

Beredskabet forhindrede onsdag morgen et kemikalieudslip i Lyngby Svømmehal.

Beredskabet har onsdag morgen slukket en ildebrand i kemikalierne under Lyngby Svømmehal. 

quote  Vi holder meget øje med vindretningen i forhold til beboede områder, der ligger nærmest

Henrik Suhr, Nordsjællands Politi

Specialberedskabet, der kan håndtere kemikalieudslip, blev sendt afsted fra Ballerup til idrætsområdet nær Danmarks Tekniske Universitet. 

- Der er udslip af farlige kemikalier. Svømmehallen er derfor evakueret. Politiet har afspærret området omkring svømmehallen, og folk vil opleve masser af beredskab i området, fortalte Rasmus Storgaard, der er beredskabschef ved Beredskab Øst, til TV 2 Lorry. 

Lidt før syv bliver ilden anmeldt, og otte køretøjer samt 30 mand blev hurtigt sendt afsted. 

Ved Nordsjællands Politi oplyser man, at folk i området bør forholde sig i ro, da indsatsen er afgrænset til kælderen i Lyngby Svømmehal og vejene omkring. 

- Heldigvis er der ikke beboelse lige der. Vi holder meget øje med vindretningen i forhold til beboede områder, der ligger nærmest, siger pressetalsmand Henrik Suhr til TV 2 Lorry. 

Man forventer, at situationen er afhjulpet allerede før middag. 

 
 
Foto: Google maps

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik