02:14

Video: Local Eyes

Stor redningsaktion: Leder efter person til søs

Der er lige nu gang i en større redningsaktion i Frederikssund, hvor der ledes efter en person til søs.

Politiet og beredskabet er lige nu igang med en større redningsaktion ved Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Det bekræfter vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad, over for TV 2 Lorry.

- Det er rigtigt. Vi leder lige nu efter én mand, siger han til TV 2 Lorry.

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyser, at der er tale om en ulykke, hvor der er opstået brand på en sejlbåd, med to personer om bord. Branden opstod i motorrummet og begge personer ombord, men kun den ene person har umiddelbart reddet sig i land efterfølgende.

- De springer begge to i vandet, og har oppustelige redningsveste på. Men om den ene redningsvest ikke puster sig op ved vi ikke, siger Søren Bjørnestad til TV 2 Lorry.

Vagtchefen fortæller til TV 2 Lorry, at sejlbåden efter den har været uden kommando er sejlet videre og er stødt på grund omkring 50 meter fra Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.11 og oplyser, at JCC, som er dem, der står for redning til søs, er til stede omkring vandet med både helikopter og flere redningsbåde. Derudover leder politiet med hundepatruljen på begge sider af Roskilde Fjord.

Vagtchefen oplyser, at pårørende til den savnede er underrettet.