Stor folk- og countryfestival aflyst

Komos Festival, som skulle have fyldt Kongens Have med folk- og country-toner sidst i juni er blevet aflyst efter en afgørelse fra Fredningsnævnet.

Hvis du havde glædet dig til at danse til Ben Harper, Tina Dickow, Kira Skov og andre folk- og countrystjerner fra hele verden i Kongens Have til sommer, så går du slukøret fra denne artikel. 

Komos Festival, som skulle have fundet sted den 22. og 23. juni, er nemlig blevet aflyst, oplyser festivalen på deres hjemmeside. Det skyldes en pludselig afgørelse fra Fredningsnævnet, skriver de. 

Ikke flere indhegnede arrangementer

- Internationale stjerner som Jason Isbell, Seasick Steve og George Clinton samt mange flere allerede var skrevet på plakaten. Ligeledes var der indgået aftale med Slots- og Kulturstyrelsen samt Københavns Kommune om, at festivalen endnu en gang skulle finde sted i Kongens Have, skriver de selv.

Men ifølge Komos har Fredningsnævnet besluttet helt at stoppe indhegnede arrangementer i Kongens Have. Arrangørerne har besluttet har undersøgt alternative steder, men har ikke kunne finde et passende sted. Derfor har de besluttet helt at aflyse festivalen. 

Koncerter flyttes til andre spillesteder

quote Vi er en festival, der insisterer på høj kvalitet hele vejen rundt, og vi føler ikke, at vi vil kunne leve op til vores ideal, hvis vi bare fire måneder før afvikling pludselig skal til at finde en ny festivalplads

Talsmand og pressechef for Komos Festival

- Vi er selvfølgelig enormt ærgerlige over den pludselige beslutning, da vi virkelig har fået stablet et godt line-up på benene og i det hele taget forberedt en rigtig god festival, men vi er ikke i tvivl om, at en aflysning er det bedste at gøre i den her situation. 

- Vi er en festival, der insisterer på høj kvalitet hele vejen rundt, og vi føler ikke, at vi vil kunne leve op til vores ideal, hvis vi bare fire måneder før afvikling pludselig skal til at finde en ny festivalplads. siger Sigurd Hartkorn Plaetner, der er talsmand og pressechef for Komos Festival, på hjemmesiden

Han lover dog, at Komos Festival vender tilbage et nyt sted næste år.

Indtil da kan festivalens fans glæde sig over, at tre af kunstnerne allerede er blevet flyttet til spillesteder rundt omkring i Danmark, og festivalen arbejder på at lave endnu flere aftaler med spillesteder om at overtage festivalens kunstnere.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

tivoli

Populær musical genopstår i Tivoli

Julevindue 1

Landets mest julepyntede vindue? Michael har brugt en uge og 1.500 kugler

20180511-071052-L-1920x1279we

Nørrebro-drengen Mads Mikkelsen erstatter Johnny Depp i storfilm

Køge Julerute

Trine fik en god idé: Arrangerer alternativ til julemarked - men på coronasikker måde

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere