Støjberg besøger Mjølnerparken

I Mjølnerparken har man de sidste ti år arbejdet på at nedbringe kriminaliteten og hærværk. Boligminister Inger Støjberg har netop afsluttet sit besøg i Mjølnerparken her kl. 13.

Regeringen har fokus på problematikkerne i ghettoområder til kommende ghettoudspil, og derfor besøger Inger Støjberg området for at se på den række af initiativer, der tilsyneladende har haft en positiv effekt på området og vil samtidig høre om de tiltag, der er i støbeskeen.

Planen for Mjølnerparken er blandt andet at renovere boligerne, ændre karreerne til fire enheder, etablere en sivegade mod Tagensvej og etablere forretninger ud mod sivegaden.

Mjølnerparken er et område, der, for små ti år siden, var plaget af kriminalitet og andre boligsociale problematikker. Eksempelvis var bydelen nødsaget til at indføre tv-overvågning på grund af mange kælderbrande, og fordi omfanget af brande var blevet så stort, var det dengang ikke længere muligt at få et forsikringsselskab til at dække skaderne.

Steffen Boel Jørgensen, der er forretningsfører i Lejerbo København siger, at ambitionen, inden for 5 år, er at gøre Mjølnerparken til et af de mest attraktive områder at bo i København, og han fortæller desuden, at udgifterne til hærværk er faldet til 1/5 af, hvad de var for ti år siden.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik