Stjal bil med 10-årig pige på bagsædet

En biltyv stjal mandag omkring klokken 17 en parkeret bil foran SuperBrugsen på Frederiksværksgade i Hillerød med en 10-årig pige på bagsædet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ejeren af bilen parkerer sin bil foran Brugsen og lader den stå med bilnøglerne i og sin datter på bagsædet. Da han kommer ud efter at have handlet, er bilen med pigen væk, siger vicepolitikommissær ved Nordsjællands Politi Anker Sylvest til avisen.

Politiet sendte straks fire patruljebiler til stedet. En af dem fandt kort efter bilen nogle hundrede meter nede ad Frederiksværksgade ved Herluf Trollesvej, hvor biltyven havde forladt bilen.

Pigen forklarede efterfølgende, at biltyven var udenlandsk af udseende.

Han blev sat af ved siden af en anden bil og steg herefter ind i bilen - øjensynligt uden at have opdaget, at pigen sad på bagsædet.

Politiet er nu ved at gennemgå videoovervågning fra området og håber på den måde at få et klart signalement af manden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik