Spekulant får seks år og smækker med døren

I det store og hele stadfæster Østre Landsret dommen om økonomisk kriminalitet i Stones Invest A/S

Med et højt brag demonstrerede ejendomsspekulanten Steen Gude mandag i Østre Landsret, hvad han mener om dommen på seks års fængsel.

Den 51-årige hovedmand i det nu krakkede selskab Stones Invest er blevet kendt skyldig i skyldnersvig, bedrageri og skattesvig.

Dommen er en stadfæstelse af den afgørelse, som Retten i Lyngby kom med i december 2012.

Retsformand Jan Uffe Rasmussen var netop gået i gang med at gengive begrundelsen for dommen, da Steen Gude rejste sig fra sin plads ved siden af sin forsvarer, marcherede ud af retslokalet og med et brag smækkede døren i bag sig.

Spekulanten, der bor i Schweiz, er blevet kendt skyldig i skyldnersvig, bedrageri og skattesvig.

Den beløbsmæssigt alvorligste kriminalitet drejer sig om bedrageri over for den islandske bank Glitnir.

Den blev udsat for risikoen for et tab på 190 millioner kroner i forbindelse med ydelse af et såkaldt bridgelån til Stones Invest i foråret 2008, da selskabet var i store vanskeligheder.

Desuden begik han skyldnersvig over for Stones Invest ved at sælge aktier til underpris, og skattevæsnet blev snydt for 18,5 millioner kroner, fastslår landsretten.

Broren, den 50-årige Søren Gude, er idømt fængsel i tre år, mens bestyrelsesformanden, advokat Rolf Ussing på 49 år, straffes med fire år.

Disse to afgørelser er også en stadfæstelse af byrettens dom.

Økonomidirektør Lars Geister på 38 år slipper dog en anelse billigere. I hans tilfælde er straffen blevet nedsat fra fire til tre års fængsel. Det begrundes med hans rolle som ansat i Stones Invest.

Efter dommen erklærer senioranklager Malene Stage Christensen fra Bagmandspolitiet sig tilfreds med landsrettens dom.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

brand i ishøj gildbroevej

play36 boliger ødelagt efter brand i etageejendom: 91 beboere skal genhuses

Mobiltelefon, opkald

Efter flere falske politi-opkald: Opfordrer borgere til at passe på

brand ishøj

Beboer løsladt efter voldsom brand i Ishøj

retten i Roskilde

78-årig dømt for hvidvask af næsten 50 millioner kroner

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere