00:31

Arkiv foto Foto: TV2/ Lorry

1 af 2

Spærring af cpr-numre skal kvæle identitetstyverier

Tusindvis af danskere opleve hvert år, at deres cpr-nummer blive stjålet og misbrugt til at købe computere og optage lån.

Ofrene for identitetstyveri har indtil videre kun kunnet stoppe misbruget ved at få et helt nyt cpr-nummer. Men nu vil Rigspolitiets Cyber Crime Center have oprettet et register, hvor man kan få spærret sit cpr-nummer ligesom et kreditkort.

Philip Lundsgaard fik stjålet sit kørekort og hermed sit cpr-nummer i 2012. Cpr-nummeret blev misbrugt til at købe skitøj for flere tusind kroner og en ipad.

"Jeg synes, initiativet med registret er genialt. Det ville have sparet mig for så meget," siger Philip Lundsgaard.

"Hvis det lykkes, får gerningsmændene ikke ret mange penge ud af identitetstyveri. På den måde forestiller vi os, at vi kan få kvalt denne her type forbrydelse", siger Kim Aarenstrup, centerchef ved Rigspolitiets

Cyber Crime Center, til Jyllands-Posten.

Virksomheder skal kunne slå op i registret for at se, om cpr-nummeret står på listen, før de godkender et køb.