SOSU-assistenten Christina er årets bedste kollega

FOA uddelte tirsdag titlen som årets bedste kollega. Og den vandt social- og sundhedsassistenten Christina Christiansen.

"Christina er unik på alle måder"

Med de ord indstillede social- og sundhedsassistent Sabrina Juul Jacobsen sin kollega Christina Christiansen til Fagbladet FOAs pris "Årets Kollega 2018".

"Jeg kan ikke finde én bestemt ting, der gør Christina til en fantastisk kollega. Selve hendes person og væsen er bare unikt, og jeg værdsætter hver dag sammen med hende", skriver Sabrina i sin indstilling af Christina. 

Rummelig og smilende med overskud

Humørbomben Christina Christiansen er en blandt 300 indstillede medarbejdere til prisen.

Dommerkomiteen har herefter udvalgt tre nominerede til at blive Årets Kollega 2018. Efter en afstemning blandt sine kollegaer fik hun over halvdelen af stemmerne.

Repræsentanter fra FOA kom i dag forbi hjemmeplejen i Egedal for at fejre Christina med blomster, et gavekort og kage til kollegaerne.

- Christina er rummelig og smilende. Christina er positiv, og hvis du er ked af det eller har travlt, har hun altid tid til at være der, selvom hun selv har travlt, siger Sabrina Juul Jacobsen.

Se, hvordan Christina blev fejret:

FOA kom forbi Christina Christiansens arbejdsplads for at hylde hende.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik